MOMENTAN
www.momentan.dk Et offentligt udstillingssted, der viste social kunst, trash art, politisk kunst, video kunst, conceptual art af etablerede samtidskunstnere. MOMENTAN lå i Guldbergsgade på Nørrebro, tæt ved Empire Bio og Skt. HansTorv. Udstillingerne kunne ses fra gaden, hver aften alle dage i vintermånederne, når lyset tændtes i udstillingslokalet. MOMENTAN ønsker at udbrede forståelsen af kontekstuel udstillingsvirksomhed.
Der var ingen skilte på facaden, der fortalte, at her vises kunst. Det var væsentligt, da konteksten var det tilfældige møde med kunsten på samme måde, som street art.
På denne blog kan man se alle udstillingerne fra 2010 og i tre år tilbage.
skip to main |
skip to sidebar
Penge-rige/penge, børn og penge
FRA ÷TID TIL +RUM
Haugaard og Kilsmark
- tag med kunstneren på bordel Konceptkunstner indretter massageklinik på Nørrebro.MOMENTAN er et kælder- og vinduesgalleri, hvor publikum normalt stirrer ind ad galleriets to vinduer for at se den udstillede kunst. Konceptkunstneren Uwe Max Jensen vil vende op og ned på denne tilgang til den udstillede kunst ved at omdanne MOMENTAN's facade til et billede. Et billede, der mimer en massageklinik. Der vil ikke være nogen arbejdende prostituerede i MOMENTAN's lokale, men vinduerne vil være blændet med sort fløjl og en rød pære vil lyse i det ene vindue - bordelbranchens signal om at den prostituerede er optaget, og at andre kunder må væbne sig med tålmodighed - og et nødtørftigt udført skilt på MOMENTAN's dør vil bekendtgøre, at her residerer "Club Paradiso". Dermed kommer MOMENTAN for den tilfældigt forbipasserende til at fremstå som et bordel, selvom der altså udelukkende er tale om et billede på et bordel. Denne tilgang til udstillingsstedet MOMENTAN har to altoverskyggende referencer. En fysisk, der refererer til MOMENTAN som lokale. Da kunstneren første gang blev præsenteret for lokalet, stod det lysende klart, at et sådant kælderlokale i den virkelige verden kun kunne tjene to funktioner. Som kunstneratelier/udstillingsted eller som massageklinik. Da lokalet allerede fungerede som udstillingssted for eksperimenterende billedkunst, lå det lige for at indrette lokalet til bordel for dermed at kommentere direkte på udstillingsstedets fysiske fremtræden. Den anden reference i Uwe Max Jensens værk er kunsthistorisk. "Club Paradiso" går i dialog med Pablo Picasso's tidlige mesterværk Les demoiselles d'Avignon (1907, MoMA, USA). For de ikke franskkyndige betyder Les demoiselles d'Avignon sådan noget som "Frøknerne fra Avignon". Og Picasso's frøken er såmænd ikke andet end en poetisk omskrivning af ordet prostitueret. Maleriets motiv er fem prostituerede (frøkner) iført afrikanske masker, som Pablo Picasso blev præsenteret for under et besøg på et bordel i Avignon. Maleriet introducerer primitivismen og er en forløber for kubismen, da frøknerne er malet fra forskellige vinkler; således ses en af frøknerne både en face og fra ryggen. Overfor Picasso's kubistiske greb, der anskuer sit objekt fra flere vinkler, står "Club Paradiso" som et udelukkende en face billede, hvor afskærmningen af galleriets vinduer og billedrummet fratager billedet sin dybde-virkning. "Club Paradiso" bliver dermed som billede ren overflade eller for at bruge en malerisk reference hard-edge. Dette står så igen i kontrast til beskuerens lyst til at tænke bagved "Club Paradiso's" billedflade, da "Club Paradiso" som billede og facade for beskueren indikerer, at der udfoldes anderledes ekspressive gestalter bag fladen.
Denne udstilling er kurateret af Michael Jeppesen.
HVAD HAR NØRREBRO BRUG FOR? UWE MAX JENSEN.
Jeg var i radioen med et par af kunstens koryfæer da samtalen faldt på Uwe Max Jensen. Kunstneren havde i forbindelse med åbningen af det nye Herning Kunstmuseum, Heart, lavet en pendant til Manzonis lort på dåse, ved at afsløre at han to år forinden, natten inden fundamentet skulle lægges, havde brudt ind på byggepladsen med en spade, en fyldt mave og en kameramand. Heart var nu blevet til et museum bygget på lort, hvilket jeg ikke blot fandt morsomt, men også ganske originalt. Det var ikke et synspunkt jeg delte med billedkunstner Jens Haaning, museumsinspektør Dorthe Aagesen eller museumsdirektør Poul Erik Tøjner. De blev derimod meget stille, hvorefter Poul Erik Tøjner affejede hele Uwe Max Jensens virke som uinteressant fordi han mente at det manglede stringens. Stringens? Som i logik? Der er ikke andet i Uwe Max Jensens virke. Han udstiller hulheden i systemet med sine altid overraskende værker. Stringens som i altid at bruge samme materialer? Han er glad for alt hvad der kommer ud af et menneske, både foroven, neden og bagpå. Men hvorfor overhovedet svare igen på Tøjners uhyre påstand? For er det ikke uendeligt ligegyldigt om en kunstner er stringent? Kan man i øvrigt ikke også først svare på det når man får hans virke lidt på afstand? Måske viser der sig en skøn Tøjner-stringens i Uwe Max Jensens virke når han fylder 50? Mit valg af Uwe Max Jensen er af langt mere lavpraktiske grunde end de åbenbart kuraterer på Louisiana. Jeg vil gerne overraskes når jeg ser på kunst. Jeg vil gerne møde nogen der ikke mener det samme som mig. Jeg vil gerne se på kunst der er modigt. Jeg vil gerne se på kunst der relaterer direkte til samfundet. Kunst og medierne er ofte en grim cocktail der kun handler om, om det er kunst eller ej. Men Uwe Max Jensen formår igen og igen at bruge medierne som en aktiv og ligeværdig spiller i sin jagt på retfærdighed. Han taler et sprog som alle kan forstå i en verden af kunstnere som ingen forstår. Og så kan han få os til at grine både af os selv og snobberiet i og omkring os. Nørrebro er en skøn bydel. Men kunstnerisk et uland. Så da Laura Holdorf gav mig magten over sit lokale var valget enkelt. Uwe Max Jensen til Nørrebro nu! Michael Jeppesen
Sjælens lønkammer
Alphabet News
A BED SOMEONE SLEPT IN WHICH IS NOW EMPTY
Dreaming softens you and makes you unfit for daily work
I din nabos lys
MEDITATION OVER ET AKTUELT POLITISK EMNE: VAMPYREN
Klaus Thejll Jacobsen
Den fattige Snedker
Løberen
2011
Alting har en ende. MOMENTAN var et treårigt udstillingsprojekt.
-
Ultra Grøn
December 2010
Ultra Grøn er navnet på kunstnerduoen bestående af Morten Leck Plesner og Christian Elovara Dinesen. De har arbejde sammen siden deres møde i Barcelona 2005. Ultra Grøn´s arbejde har et afsæt i deres fælles oplevelser omkring missions, til ofte mennesketomme naturområder, på ture hvor de indsamler inspiration, samt producere værker. Fælles for Morten og Christian er at de begge har en baggrund i maleriet, hvilket de personligt ser som en af deres stærkeste sider, derfor vælger de, at lade udstillingen på Momentan stå i netop maleriets tegn.
Ved udstillingen på Momentan, vil Ultra Grøn konsentrere sig om maleri. De vil omdanne kælderrummet til en malerisk totalinstallation. De vil bruge skulpturelle objekter, som tidlgere har indgået i deres installationer og actions. Ultra Grøn ønsker at skabe et farvekraftigt univers som leder beskueren på en abstrakt rejse i deres verden, med en intention om at bryde kælderrummets faste rammer og lede beskueren væk fra byen.
http://www.ultragroen.dk/
Ved udstillingen på Momentan, vil Ultra Grøn konsentrere sig om maleri. De vil omdanne kælderrummet til en malerisk totalinstallation. De vil bruge skulpturelle objekter, som tidlgere har indgået i deres installationer og actions. Ultra Grøn ønsker at skabe et farvekraftigt univers som leder beskueren på en abstrakt rejse i deres verden, med en intention om at bryde kælderrummets faste rammer og lede beskueren væk fra byen.
http://www.ultragroen.dk/
Brett Bloom og Bonnie Fortune
November 2010
-
Momentan præsenterer Bonnie Fortune og Brett Bloom, den kollaborative duo Lets Remake fra Chicago.I øjeblikket har de base i København og vil i Momentan lave en udstilling, der undersøger krydset af vildskab med det bebyggede miljø og hvordan man imødekommer behovene hos ikke-menneskelige skabninger, som er blevet udeladt af planlægningen. Duoens interesse er dyrelivet, der krydser menneskeskabte strukturer og rutiner.
Let's Remake begyndte deres samarbejde omkring en samling af bøger fra modkultur i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, der havde et ønske om at genskabe verden i form af ting som energiforbrug, affaldsproduktion, politisk organisation, fødevareproduktion, og meget mere . Let's Remake er interesseret i at opmuntre, og søge en mere dynamisk og afbalanceret infrastrukturer for mennesker og dyr i sameksistens.
Let's Remake begyndte deres samarbejde omkring en samling af bøger fra modkultur i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, der havde et ønske om at genskabe verden i form af ting som energiforbrug, affaldsproduktion, politisk organisation, fødevareproduktion, og meget mere . Let's Remake er interesseret i at opmuntre, og søge en mere dynamisk og afbalanceret infrastrukturer for mennesker og dyr i sameksistens.
Oktober 2010
Lise Nørholm, Camilla Nørgård og Ellen Hyllemose i et samarbejdsprojekt: Negle, såler, sol og nøgler.
Vinduet som et anderledes udstillingssted i et forholdsvis lille format, med andre forventninger og materialemuligheder.
Der er taget udgangspunkt i Momentans kælderlokale, de 2 vinduer og gaden, hvor folk går forbi (uden adgang). Med en fælles fascination for små og velkendte specialbutikker med specifikke og instant ydelser, er kunstnerne med et formelt greb gået i kollektivt dekoratør-mode. Hvert vindue viser et omformet interiør af bl.a.fundne, genkendelige objekter og fængende slogans fra disse ”færdig-pakke” butikker. Som fusioneret begreb udstilles noget, man kunne kalde en miniature pedicure i et spidskompetent multifunktionsornament.
Se det i forbifarten og fabuler over hvad eller hvilke ydelser der foregår i denne butik eller stop op og gå dybere ind i en udstilling om maleri, krop, collage og ting fra vores hverdag.
Har tidligere lavet Maddag på Amagerfælledvej, 2007, Fri, udendørs på Decembristerne, 2008 og sidst men ikke mindst Hennings Presenning i Dunk 2009.
Vinduet som et anderledes udstillingssted i et forholdsvis lille format, med andre forventninger og materialemuligheder.
Der er taget udgangspunkt i Momentans kælderlokale, de 2 vinduer og gaden, hvor folk går forbi (uden adgang). Med en fælles fascination for små og velkendte specialbutikker med specifikke og instant ydelser, er kunstnerne med et formelt greb gået i kollektivt dekoratør-mode. Hvert vindue viser et omformet interiør af bl.a.fundne, genkendelige objekter og fængende slogans fra disse ”færdig-pakke” butikker. Som fusioneret begreb udstilles noget, man kunne kalde en miniature pedicure i et spidskompetent multifunktionsornament.
Se det i forbifarten og fabuler over hvad eller hvilke ydelser der foregår i denne butik eller stop op og gå dybere ind i en udstilling om maleri, krop, collage og ting fra vores hverdag.
Har tidligere lavet Maddag på Amagerfælledvej, 2007, Fri, udendørs på Decembristerne, 2008 og sidst men ikke mindst Hennings Presenning i Dunk 2009.
Marianne Jørgensen og Sine Bang Nielsen
Penge-rige/penge, børn og penge
Marts 2010
Penge-rige/penge, børn og penge.
Kunstnerduoen Marianne Jørgensen og Sine Bang Nielsen viste værket Penge-rige/penge, børn og penge i MOMENTAN. På en række videointerviews fortæller børnehavebørn om deres forståelse af begrebet penge. Disse interviews ledsages af en video-anskuelsestavle af penge-gestik, med hænder fra fire vinkler, der gnider tommel- og pegefinger mod hinanden. I baggrunden vokser en palme lavet af pengesedler op af en overdimensioneret femkrone.
Kunstnerduoen Marianne Jørgensen og Sine Bang Nielsen viste værket Penge-rige/penge, børn og penge i MOMENTAN. På en række videointerviews fortæller børnehavebørn om deres forståelse af begrebet penge. Disse interviews ledsages af en video-anskuelsestavle af penge-gestik, med hænder fra fire vinkler, der gnider tommel- og pegefinger mod hinanden. I baggrunden vokser en palme lavet af pengesedler op af en overdimensioneret femkrone.
Jesper Fabricius
Februar 2010
Alting er nyt
FRA ÷TID TIL +RUM
Januar 2010
Claus Egemose og Jacob Noel Christensen
FRA ÷TID TIL +RUM
2 objekter + rum
1) Oplyste fragmenter af bygninger i skalastørrelse; placeret på bordskelet med stor afgrænsende åben ramme oven på + skyggebilleder.
2) Rum
3) Større pindeobjekt
FRA ÷TID TIL +RUM
2 objekter + rum
1) Oplyste fragmenter af bygninger i skalastørrelse; placeret på bordskelet med stor afgrænsende åben ramme oven på + skyggebilleder.
2) Rum
3) Større pindeobjekt
Haugaard og Kilsmark
December 2009
Permanent Undtagelsestilstand er et kalejdoskopisk billede på et nedsmeltet medieperspektiv. I installationen er Haugaard & Kilsmark trådt ind i en verden af realiteter og banaliteter der findes i avisoverskrifters overflader. Med udstillingstitlen er samfundet erklæret i permanent undtagelsestilstand. Det er i undtagelsen potentialet findes. Agamben argumenterer for en politik, der tager det potentielle alvorligt. Det udtrykker han bl.a. med begrebet om ’the coming community,’ som er et samfund, der ikke kan lukke sig selv fuldstændigt omkring sig selv - et samfund hvis aktuelle udformning er mærket af det potentielle.Haugaard & Kilsmark søger potentialet i undtagelsen i mellemrummene mellem avisernes spejling af verden. I sammensyningen af avisoverskiftscollage i bedste trusselsbrevscutup-metode konfronterer forskellige udsagn hinanden i avisoverskrifter fra 2005-2009. De videoprojekterede udsagn drejer rundt i rummet som ”permanente symptomer” på en institutionaliseret undtagelse - en poetisk opfordring til at kigge på hullerne imellem overskifterne og forsøgsvis finde forbindelser overskifterne imellem. Tag et kig ind gennem vinduerne i Momentan i Guldbergsgade 41...lige ved Empire bio. Udstillingen er i alarmberedskab hele december.Haugaard og Kilsmark har arbejdet sammen siden 1999 og har en co-laborativ undersøgende projektorienteret kunstpraksis i et socialt-politisk, aktionerende og konceptuelt kunstfelt. Telefon: Nynne: 26682059 & Nikolaj: 61788087Mail: Nynnehaugaard@hotmail.com; nikolajkilsmark@hotmail.comhttp://www.haugaardkilsmark.net/
http://www.differentvoices.org/http://www.art4change.net/http://www.udsigt.info/
http://www.differentvoices.org/http://www.art4change.net/http://www.udsigt.info/
Uwe Max Jensen
November 2009
- tag med kunstneren på bordel Konceptkunstner indretter massageklinik på Nørrebro.MOMENTAN er et kælder- og vinduesgalleri, hvor publikum normalt stirrer ind ad galleriets to vinduer for at se den udstillede kunst. Konceptkunstneren Uwe Max Jensen vil vende op og ned på denne tilgang til den udstillede kunst ved at omdanne MOMENTAN's facade til et billede. Et billede, der mimer en massageklinik. Der vil ikke være nogen arbejdende prostituerede i MOMENTAN's lokale, men vinduerne vil være blændet med sort fløjl og en rød pære vil lyse i det ene vindue - bordelbranchens signal om at den prostituerede er optaget, og at andre kunder må væbne sig med tålmodighed - og et nødtørftigt udført skilt på MOMENTAN's dør vil bekendtgøre, at her residerer "Club Paradiso". Dermed kommer MOMENTAN for den tilfældigt forbipasserende til at fremstå som et bordel, selvom der altså udelukkende er tale om et billede på et bordel. Denne tilgang til udstillingsstedet MOMENTAN har to altoverskyggende referencer. En fysisk, der refererer til MOMENTAN som lokale. Da kunstneren første gang blev præsenteret for lokalet, stod det lysende klart, at et sådant kælderlokale i den virkelige verden kun kunne tjene to funktioner. Som kunstneratelier/udstillingsted eller som massageklinik. Da lokalet allerede fungerede som udstillingssted for eksperimenterende billedkunst, lå det lige for at indrette lokalet til bordel for dermed at kommentere direkte på udstillingsstedets fysiske fremtræden. Den anden reference i Uwe Max Jensens værk er kunsthistorisk. "Club Paradiso" går i dialog med Pablo Picasso's tidlige mesterværk Les demoiselles d'Avignon (1907, MoMA, USA). For de ikke franskkyndige betyder Les demoiselles d'Avignon sådan noget som "Frøknerne fra Avignon". Og Picasso's frøken er såmænd ikke andet end en poetisk omskrivning af ordet prostitueret. Maleriets motiv er fem prostituerede (frøkner) iført afrikanske masker, som Pablo Picasso blev præsenteret for under et besøg på et bordel i Avignon. Maleriet introducerer primitivismen og er en forløber for kubismen, da frøknerne er malet fra forskellige vinkler; således ses en af frøknerne både en face og fra ryggen. Overfor Picasso's kubistiske greb, der anskuer sit objekt fra flere vinkler, står "Club Paradiso" som et udelukkende en face billede, hvor afskærmningen af galleriets vinduer og billedrummet fratager billedet sin dybde-virkning. "Club Paradiso" bliver dermed som billede ren overflade eller for at bruge en malerisk reference hard-edge. Dette står så igen i kontrast til beskuerens lyst til at tænke bagved "Club Paradiso's" billedflade, da "Club Paradiso" som billede og facade for beskueren indikerer, at der udfoldes anderledes ekspressive gestalter bag fladen.
Denne udstilling er kurateret af Michael Jeppesen.
HVAD HAR NØRREBRO BRUG FOR? UWE MAX JENSEN.
Jeg var i radioen med et par af kunstens koryfæer da samtalen faldt på Uwe Max Jensen. Kunstneren havde i forbindelse med åbningen af det nye Herning Kunstmuseum, Heart, lavet en pendant til Manzonis lort på dåse, ved at afsløre at han to år forinden, natten inden fundamentet skulle lægges, havde brudt ind på byggepladsen med en spade, en fyldt mave og en kameramand. Heart var nu blevet til et museum bygget på lort, hvilket jeg ikke blot fandt morsomt, men også ganske originalt. Det var ikke et synspunkt jeg delte med billedkunstner Jens Haaning, museumsinspektør Dorthe Aagesen eller museumsdirektør Poul Erik Tøjner. De blev derimod meget stille, hvorefter Poul Erik Tøjner affejede hele Uwe Max Jensens virke som uinteressant fordi han mente at det manglede stringens. Stringens? Som i logik? Der er ikke andet i Uwe Max Jensens virke. Han udstiller hulheden i systemet med sine altid overraskende værker. Stringens som i altid at bruge samme materialer? Han er glad for alt hvad der kommer ud af et menneske, både foroven, neden og bagpå. Men hvorfor overhovedet svare igen på Tøjners uhyre påstand? For er det ikke uendeligt ligegyldigt om en kunstner er stringent? Kan man i øvrigt ikke også først svare på det når man får hans virke lidt på afstand? Måske viser der sig en skøn Tøjner-stringens i Uwe Max Jensens virke når han fylder 50? Mit valg af Uwe Max Jensen er af langt mere lavpraktiske grunde end de åbenbart kuraterer på Louisiana. Jeg vil gerne overraskes når jeg ser på kunst. Jeg vil gerne møde nogen der ikke mener det samme som mig. Jeg vil gerne se på kunst der er modigt. Jeg vil gerne se på kunst der relaterer direkte til samfundet. Kunst og medierne er ofte en grim cocktail der kun handler om, om det er kunst eller ej. Men Uwe Max Jensen formår igen og igen at bruge medierne som en aktiv og ligeværdig spiller i sin jagt på retfærdighed. Han taler et sprog som alle kan forstå i en verden af kunstnere som ingen forstår. Og så kan han få os til at grine både af os selv og snobberiet i og omkring os. Nørrebro er en skøn bydel. Men kunstnerisk et uland. Så da Laura Holdorf gav mig magten over sit lokale var valget enkelt. Uwe Max Jensen til Nørrebro nu! Michael Jeppesen
Ingen Frygt
Sjælens lønkammer
Oktober 2009
Sjælens lønkammer af Ingen Frygt18. september til 28.oktober 2009En installation, der forestiller sjælens lønkammer - på én gang vitrine, objekt og tomrum.Ingen Frygt påbegyndte sit arbejde som en kunstgruppe i 2001, men har fortættet sig til en selvstændig og ukontrolleret fjerde persona.Igennem otte år har Ingen Frygt søgt at skabe vedkommende popkunst baseret på en blanding af kulturelle klichéer og selvoplevelser, for herigennem at udforske og beskrive selvets magt og positurer.Ingen Frygts kunstneriske produktion foregår som en konstant spejling mellem en jordbunden og en mere fantastisk verden, en slags skizofren ekspressionisme hvori fraktaler af kulturelle referencer opløses og stivner igen i betydningshallucinationer. Et nøglemotiv er f.eks. eksotisme som medium for følelsen af skyld – men også længsel. Et andet er den freudianske tænknings dybe forankring i den vestlige verdens forestillinger om selvet, der nærmest grænser til en slags overtro. Penge er en tredje tilbagevende besættelse, gennem hvilket Ingen Frygt søger at beskrive samfundsmæssige magtstrukturer som de udspiller sig i det individuelle liv. Vi kalder det ”følelsespolitik”.http://www.ingenfrygt.dk/
Jytte Høy
Alphabet News
Marts 2009
Alphabet News af Jytte Høy
Forestil dig et alfabet, som ikke består af bogstaver, men af begivenheder.
Begivenhederne kaster følelser, tanker og billeder af sig. Sammen beretter de mærkelige og foruroligende nyheder om verden.
Alphabet News
I became completely radioactive from the bad weather that swept through an undeveloped and abstract Europe. The radiation constructed a technical wonder, a man/woman with a globe-shaped difference, which proved uplifting for both bones and morale. A transparent strategy produced a double scandal and a war where resistance was turned into a commodity with no precautions against the symbols that glide through the sky and leave crime to escalate and diminish and create fear of the messages that make anxiety last for 300 million years.
Baggrund:
De begivenheder, der danner baggrund for Alphabet News kan ses på www.jyttehoy.dk under rubrikken exhibitions: A Historical Alphabet for you.
Forestil dig et alfabet, som ikke består af bogstaver, men af begivenheder.
Begivenhederne kaster følelser, tanker og billeder af sig. Sammen beretter de mærkelige og foruroligende nyheder om verden.
Alphabet News
I became completely radioactive from the bad weather that swept through an undeveloped and abstract Europe. The radiation constructed a technical wonder, a man/woman with a globe-shaped difference, which proved uplifting for both bones and morale. A transparent strategy produced a double scandal and a war where resistance was turned into a commodity with no precautions against the symbols that glide through the sky and leave crime to escalate and diminish and create fear of the messages that make anxiety last for 300 million years.
Baggrund:
De begivenheder, der danner baggrund for Alphabet News kan ses på www.jyttehoy.dk under rubrikken exhibitions: A Historical Alphabet for you.
Nina Maria Kleivan
A BED SOMEONE SLEPT IN WHICH IS NOW EMPTY
Februar 2009
A BED SOMEONE SLEPT IN WHICH IS NOW EMPTY, videoværk af Nina Maria Kleivan.
Projekteret op på blændede vinduer snurrer et dukkehus langsomt omkring sin egen akse. I flash-agtige klip bevæger kameraøjet sig undersøgende omkring. Men huset er tomt, forladt - bortset fra en enkelt sirlig opredt dukkeseng i et af de små rum. De eneste spor af liv er nogle affaldslignende papirsrester, der ligger spredt rundt om på gulvet foran sengen, noget afrevet tapet, nogle encifrede tal på endemuren.
Nina Maria Kleivan: "Mine værker opleves ofte som små gåder, historier af tegn der skal aflokkes betydning. Men det er ikke altid tegnene lukker sig op, lukker dig indenfor. Hvad er det egentlig der foregår her - eller er foregået? Måske noget voldsomt. Og nu er kun stilheden tilbage. Det er øjeblikkene efter øjeblikket, der interesserer mig, stilheden og stemningen. Noget er for evigt forandret, det der aldrig rigtig får ord."
Projekteret op på blændede vinduer snurrer et dukkehus langsomt omkring sin egen akse. I flash-agtige klip bevæger kameraøjet sig undersøgende omkring. Men huset er tomt, forladt - bortset fra en enkelt sirlig opredt dukkeseng i et af de små rum. De eneste spor af liv er nogle affaldslignende papirsrester, der ligger spredt rundt om på gulvet foran sengen, noget afrevet tapet, nogle encifrede tal på endemuren.
Nina Maria Kleivan: "Mine værker opleves ofte som små gåder, historier af tegn der skal aflokkes betydning. Men det er ikke altid tegnene lukker sig op, lukker dig indenfor. Hvad er det egentlig der foregår her - eller er foregået? Måske noget voldsomt. Og nu er kun stilheden tilbage. Det er øjeblikkene efter øjeblikket, der interesserer mig, stilheden og stemningen. Noget er for evigt forandret, det der aldrig rigtig får ord."
Henriette Heise
Dreaming softens you and makes you unfit for daily work
henriette heise
Januar 2009
Installationen DREAMING SOFTENS YOU AND MAKES YOU UNFIT FOR DAILY WORKaf HENRIETTE HEISE. Henriette Heise vil i udstillingsperioden føre en blog med daglige opdateringer: www.dreamingsoftensyou.blogspot.com/
Installationen består af to store stofcollager af brugte dynebetræk oget lys-system. Stofcollagerne fungerer som gardiner i MOMENTANs vinduer, og lyset strømmer gennem dem og ud på gaden i en søvnlignenderytme.Klokken 7.57 hver morgen går en halvsovende Henriette Heise op ad Guldbergsgade, forbi MOMENTANs vinduer. Med sig har hun sin datter Solvej, der skal møde klokken 8 i den nærliggende folkeskole. Ligepræcis denne situation har skabt udgangspunktet for Henriette Heisesbidrag til MOMENTAN. For mere information om Henriette Heises arbejde:www.pocketsanddrawers.net eller www.henrietteheise.blogspot.com
Installationen består af to store stofcollager af brugte dynebetræk oget lys-system. Stofcollagerne fungerer som gardiner i MOMENTANs vinduer, og lyset strømmer gennem dem og ud på gaden i en søvnlignenderytme.Klokken 7.57 hver morgen går en halvsovende Henriette Heise op ad Guldbergsgade, forbi MOMENTANs vinduer. Med sig har hun sin datter Solvej, der skal møde klokken 8 i den nærliggende folkeskole. Ligepræcis denne situation har skabt udgangspunktet for Henriette Heisesbidrag til MOMENTAN. For mere information om Henriette Heises arbejde:www.pocketsanddrawers.net eller www.henrietteheise.blogspot.com
Jørgen Carlo Larsen
I din nabos lys
December 2008
"I din nabos lys"
Jørgen Carlo Larsens arbejde tager ofte udgangspunkt i den givne situation. Denne gang er det udstillingsstedet MOMENTAN. Et rektangulært udstillingsrum, som kun kan betragtes fra den ene side, igennem to vinduer. Man er afskåret muligheden af tæt kontakt med værket. Adskillelsen bliver ekstra tydelig pga. de påmonterede beskyttelsesgitre. Udstillingen eksisterer når lyset er tændt. Som en montre i et mørkt rum.
Til udstillingen i MOMENTAN, har Jørgen Carlo Larsen valgt at vise en række skulpturer, eller mobiler, der alle har det til fælles, at de indeholder deres eget lys.
Jørgen Carlo Larsen beskriver således: - ”Lamper som objekt har altid interesseret mig, også før jeg vidste noget om kunst. Det er således et barndommens fascinations objekt, som jeg til stadighed bearbejder.
På den ene side giver lyset form til objektet, det bliver tydeligt, og på den anden side blænder lyset og gør objektet utydeligt.
Det er denne balance jeg arbejder med i mine lysting.
Udstillingen vil opleves som en lampeforretning, eller et nyt designerværksted.
For mig er det en samling skulpturer med en funktion, som i dette tilfælde også forholder sig til MOMENTANS kontekst.”
Jørgen Carlo Larsens arbejde tager ofte udgangspunkt i den givne situation. Denne gang er det udstillingsstedet MOMENTAN. Et rektangulært udstillingsrum, som kun kan betragtes fra den ene side, igennem to vinduer. Man er afskåret muligheden af tæt kontakt med værket. Adskillelsen bliver ekstra tydelig pga. de påmonterede beskyttelsesgitre. Udstillingen eksisterer når lyset er tændt. Som en montre i et mørkt rum.
Til udstillingen i MOMENTAN, har Jørgen Carlo Larsen valgt at vise en række skulpturer, eller mobiler, der alle har det til fælles, at de indeholder deres eget lys.
Jørgen Carlo Larsen beskriver således: - ”Lamper som objekt har altid interesseret mig, også før jeg vidste noget om kunst. Det er således et barndommens fascinations objekt, som jeg til stadighed bearbejder.
På den ene side giver lyset form til objektet, det bliver tydeligt, og på den anden side blænder lyset og gør objektet utydeligt.
Det er denne balance jeg arbejder med i mine lysting.
Udstillingen vil opleves som en lampeforretning, eller et nyt designerværksted.
For mig er det en samling skulpturer med en funktion, som i dette tilfælde også forholder sig til MOMENTANS kontekst.”
Frans Jacobi
MEDITATION OVER ET AKTUELT POLITISK EMNE: VAMPYREN
November 2008
MEDITATION OVER ET AKTUELT POLITISK EMNE: VAMPYREN
“Grådighed, dumhed og en naiv tro på fremtiden. Sådan kan man beskrive det sammensurium af handlinger, der har ført til den værste finansielle krise siden 1930'erne.”
Erhvervsbladet.dk 08.10.08
Som en direkte opfølger til Klaus Thejll Jakobsen’s udstilling, der handlede om det turbulente boligmarked viser Frans Jacobi nu installationen ”MEDITATION OVER ET AKTUELT POLITISK EMNE: VAMPYREN”. Her er det den aktuelle finanskrise og dens centrale aktører, der er i fokus. Efter en lang periode med uhæmmet vækst og finansiel optimisme blev tæppet pludselig i slutningen af september revet væk under den internationale finansielle sektor, og en voldsomt ekspanderende økonomisk krise har siden hen udviklet sig med eksplosiv hastighed.
Frans Jacobi har opbygget et skulpturelt tableau, der på satirisk vis spotter den gensidige afhængighed mellem finansaktører og menigmand. Eller som Røde Mor profetisk sang tilbage i 70erne i sangen Vampyren: ”Det er klart kapitalen behøver os, hvordan sku den klare sig uden? Men gælder det omvendte også os; at vi ikke kan leve uden vampyrernes tænder i huden?”
“Grådighed, dumhed og en naiv tro på fremtiden. Sådan kan man beskrive det sammensurium af handlinger, der har ført til den værste finansielle krise siden 1930'erne.”
Erhvervsbladet.dk 08.10.08
Som en direkte opfølger til Klaus Thejll Jakobsen’s udstilling, der handlede om det turbulente boligmarked viser Frans Jacobi nu installationen ”MEDITATION OVER ET AKTUELT POLITISK EMNE: VAMPYREN”. Her er det den aktuelle finanskrise og dens centrale aktører, der er i fokus. Efter en lang periode med uhæmmet vækst og finansiel optimisme blev tæppet pludselig i slutningen af september revet væk under den internationale finansielle sektor, og en voldsomt ekspanderende økonomisk krise har siden hen udviklet sig med eksplosiv hastighed.
Frans Jacobi har opbygget et skulpturelt tableau, der på satirisk vis spotter den gensidige afhængighed mellem finansaktører og menigmand. Eller som Røde Mor profetisk sang tilbage i 70erne i sangen Vampyren: ”Det er klart kapitalen behøver os, hvordan sku den klare sig uden? Men gælder det omvendte også os; at vi ikke kan leve uden vampyrernes tænder i huden?”
Klaus Thejll Jacobsen
Klaus Thejll Jacobsen
Oktober 2008
En installation af Klaus Thejll Jakobsen, hvor lyskassen er basis for en vindues-skulptur. Klaus Thejll Jakobsen bygger sine værker op af pap og kontrasten mellem det letforgængelige materiale og objektet, som ofte refererer til konsumverdenen. Klaus Thejll Jakobsen har tidligere arbejdet konceptuelt med parcelhuset, som et kritisk udgangspunkt til at beskrive en voksende indignation over det turbulente boligmarked. I MOMENTAN har han arbejdet videre med dette tema.
Svend Danielsen
Den fattige Snedker
Marts 2008
Den Fattige Snedker
Den Fattige Snedker er titlen på en udstilling af Svend Danielsen i Momentan den 29. Februar til 26. marts
På gulvet står den fattige snedkers arbejdsbord med værktøj og nogle ting, han er i gang med. Et periskop af gips – han har udsyn, holder hovedet højt og har udsigt til en bagt kartoffel. På gulvet står flere af hans produkter i pap, plastik, træ, papir, glas, sejlgarn og en bemalet hylde.
Den Fattige Snedker er titlen på en udstilling af Svend Danielsen i Momentan den 29. Februar til 26. marts
På gulvet står den fattige snedkers arbejdsbord med værktøj og nogle ting, han er i gang med. Et periskop af gips – han har udsyn, holder hovedet højt og har udsigt til en bagt kartoffel. På gulvet står flere af hans produkter i pap, plastik, træ, papir, glas, sejlgarn og en bemalet hylde.
Ida Ferdinand
Løberen
Februar 2008
Ida F. Ferdinand udstiller værket LØBEREN III
LØBEREN er et værk i forandring. Første gang LØBEREN blev samlet var i 1998 i ruinerne af den gotiske katedral i Neue Brandenburg i Tyskland. Værket består af 400 stolper og hver stolpe er malet i en farve. I Neue Brandenburg blev stolperne lagt, som en løber igennem hele kirkens midterskib og dannede en 50 m. lang bølget bevægelse. I Rotunden på Københavns Universitet blev LØBEREN til to parallelle linjer omkring Foucaults pendul.
MOMENTANS udstillingsrum er lille og intimt og der lægges derfor op til en helt ny version af LØBEREN. Det bliver en løberen mutant, hvor hele rummet sættes i spil.
LØBEREN er et værk i forandring. Første gang LØBEREN blev samlet var i 1998 i ruinerne af den gotiske katedral i Neue Brandenburg i Tyskland. Værket består af 400 stolper og hver stolpe er malet i en farve. I Neue Brandenburg blev stolperne lagt, som en løber igennem hele kirkens midterskib og dannede en 50 m. lang bølget bevægelse. I Rotunden på Københavns Universitet blev LØBEREN til to parallelle linjer omkring Foucaults pendul.
MOMENTANS udstillingsrum er lille og intimt og der lægges derfor op til en helt ny version af LØBEREN. Det bliver en løberen mutant, hvor hele rummet sættes i spil.
Marianne Blank
Januar 2008
MOMENTANs første udstilling ”Græsset må betrædes” er titlen på en installation bestående af en video, der viser et uendeligt landskab fra Argentina. Denne placeret i et goldt, trashed,- måske idyllisk setup.
Om mig
- Laura Holdorf
- København, Denmark